lizzi

Lizzi Orum har været medlem af FBK i rigtig mange år. Lizzi har i en årrække siddet i klubbens bestyrelse, og hun har også siddet i spilleudvalget. Herudover var Lizzi holdleder for 2. veteran i en lang periode. Lizzi har spillet 852 kampe for FBK. Dette er og forbliver kun overgået af en person, nemlig Aase Ravn.

aase

Aase Ravn har ligeledes været medlem af FBK i mange år og har også siddet i bestyrelse og spilleudvalg i en årrække. Aase var holdleder for 1. veteran i mange år. Aase er utvivlsomt den spiller, der i FBK har spillet flest kampe nemlig 1034, og de, der kender Aase, ved, at hun har vundet mange af dem. I rigtig mange år var Aase den, der holdt styr på klubbens kampstatistik, som blev ført med papir og blyant, så det var et stort arbejde, der til gengæld blev gjort med stor grundighed.

leoLeo Sander har været medlem af FBK i rigtigt mange år - siden midten af tresserne. Leo var i mange år klubbens  kasserer og styrede økonomien med hård hånd.
ingeliseInge Lise Sander Nielsen er kvinden bag Leo. Inge Lise har i gennem alle de år Leo har været kasserer i FBK varetaget klubbens bogføring og opfølgning på om klubbens medlemmer nu betalte deres kontingent til tiden.
rene

René Jakobsen har siddet i klubbens bestyrelse i mange år. Herudover har René lavet de skilte, som vi i mange år har brugt i forbindelse med klubbens forskellige arrangementer.

 

 

Nils Kullenberg er en rigtig klubmand, som startede som barn i FBK og har aldrig spillet for andre klubber. Nils er FBK’s eneste internationale dommer. Han har dømt ved både VM og OL. Han har været medlem af spilleudvalget og formand for samme, og i flere perioder været medlem af bestyrelsen, i alt 12 år, hvor et år som formand.

Seneste nyt