Skip Navigation Links

Turneringer

Der er forskellige muligheder for at spille turneringer i badminton for børn og unge:

FBK 4.JPG

  • Turneringer (begynderturneringer/individuelle turneringer), hvor tilmelding foretages af forældre
  • Holdturneringer, hvor tilmelding foretages af FBK

Begynderturneringer

Et godt sted at starte er begynderturneringer, hvor selv helt nye spillere fra 6 år kan være med. Det er forældrene, der melder børnene til turneringerne og følger dem. Turneringerne og tilmelding findes på dgi.dk/badminton under arrangementer.

Individuelle turneringer/åbne turneringer

Har barnet allerede spillet begynderturneringer eller har lyst til at blive udfordret, kan man prøve kræfter med individuelle turneringer - såkaldte pointgivende åbne turneringer, hvor man møder spillere på samme niveau fra andre klubber. Tilmelding til disse turneringer findes på sæsonplan og er opdelte efter alder og niveau. Man starter i D-rækken. Tal gerne med træneren, om dit barn er klar til at spille individuelle turneringer.

For at spille åbne turneringer skal dit barn være oprettet som spiller på badmintonplayer.dk. Se vejledning

Alle ovennævnte turneringer er for egen regning, idet disse turneringer er frivillige. 

Holdturnering14199288_1264275720252035_2391159402080809165_n.jpg

FBK deltager også i holdturneringer i forskellige aldersgrupper, p.t. U11, U13 og U15. Det er trænerne, som udtager turneringsholdene efter en vurdering af, hvilke spillere der er klar til at spille holdturnering. Der spilles typisk 8 holdkampe på en sæson.

Barnet skal være oprettet som spiller på badmintonplayer.dk for at kunne deltage på holdturneringsholdet. Forældrene eller barnet står selv for oprettelsen. Se vejledning.

 


 

Seneste nyt